Christendom med kongelig Bestalling



og


Christendom uden kongelig Bestalling.Bestalling





D. 8de April 1855.

S. Kierkegaard.



I Etatsraad Heibergs lille Mesterstykke »Alferne« hænder det, som bekjendt, Skolelærer Grimmermann, at han aldeles uforvarende styrter 70,000 Favne ned under Jorden, og om muligt endnu mere uventet, end hans Fald var uforvarende, seer sig omgiven af Bjergtrolde. »Hvilket Nonsens«, siger Grimmermann, »der er ikke Bjergtrolde til – og her er min Bestalling.« Ak, men at komme til Bjergtrolde med en kongelig Bestalling er en spildt Uleilighed, hvad Satan bryde Bjergtrolde sig om kongelig Bestalling, deres Rige er ikke af denne Verden, for dem er selvfølgeligt en kongelig Bestalling = 0, har i det Høieste Papirets Værd.
Denne Scene kom jeg til at tænke paa ved Biskop Martensens Myndigheds-Artikel mod mig i sin Tid. Det var mig tydeligt, at det han egenligen trodsede paa (mod mig, som kun har en »privat Christendom«) var: hans kongelige Bestalling, at hos ham faaer man Christendom med kongelig Bestalling.
Men at komme – christeligt – til mig og Folk af mine Lige med en kongelig Bestalling er at komme lige saa heldig an som Grimmermann med sin Bestalling.
En kongelig Bestalling! Man misforstaae mig endelig ikke, der er faa Mennesker, der – borgerligt – have en saa næsten ubetinget Respect for en kongelig Bestalling som jeg; det er Noget, jeg ofte nok har maattet høre af mine Bekjendte, at jeg politisk var et Nittengryn, der bukker 7 Gange for Alt, hvad der har kongelig Bestalling.
Christeligt forstaaer jeg derimod Sagen anderledes. I Kraft af en kongelig Bestalling – en kongelig Bestalling er dog vel Noget, som forholder sig til et Rige af denne Verden – at ville have nogensomhelst Myndighed i Forhold til hvad der angaaer ikke blot et Rige af en anden Verden, men et Rige, hvis Lidenskab, og indtil paa Liv og Død, just er, ikke at ville være et Rige af denne Verden: ja det er endnu latterligere end at Grimmermann paaberaaber sig kongelig Bestalling lige overfor Bjergtrolde.
Saaledes forstaaer jeg Sagen: just det, jeg gjentager, just det – man lægge vel Mærke dertil, thi det er, christeligt, afgjørende for hele det kirkelige Bestaaende; hvad det at sige det, statsborgerligt eller menneskeligt, muligt er for mig, maa jeg finde mig i – just det, at jeg ingen kongelig Bestalling har, er min Legitimation og er christeligt dog altid negativt et uhyre Fortrin for det at have kongelig Bestalling. Grimmermann gjør sig kun latterlig ved at paaberaabe sig sin Bestalling; men christeligt at paaberaabe sig kongelig Bestalling er egenlig: at angive sig selv, at man er en Utro mod det Rige, som for ingen Pris vil være et Rige af denne Verden, eller at Ens Christendom er: at lege Christendom.